betterpeople A/S søger på vegne af Egedal Tandlægerne en klinikchef

Oprettet 28/11/2025 betterpeople A/S
Aarhus CFuldtidFastansættelse

Vil du lede en moderne tandlægeklinik og kombinere klinisk arbejde med lederskab? Hos Egedal Tandlægerne i Ølstykke får du ansvar for den faglige retning, udvikling af teamet og sikre trygge, professionelle patientforløb – med fokus på faglig kvalitet, samarbejde og trivsel for både patienter og medarbejdere. 

betterpeople A/S søger på vegne af Egedal Tandlægerne en klinikchef
 

Egedal Tandlægerne 

Hos tandlægeklinikken i Ølstykke er patientens oplevelse og trivsel altid i centrum. Klinikken arbejder med høj faglig standard og et stærkt fokus på forebyggelse og langsigtet sundhed, så patienterne kan bevare et sundt og flot smil hele livet. Teamet består af dedikerede fagfolk, der samarbejder tæt, deler viden og sikrer en tryg og positiv oplevelse for hver patient. Kulturen på klinikken er præget af respekt, tillid og et tæt fællesskab, hvor både patienter og medarbejdere trives. 

Fagligt ansvar og lederskab 

Stillingen kombinerer klinisk arbejde med faglig sparring og udvikling af personalet. Den primære del af arbejdstiden består af tandlægefaglige opgaver, og derfor søges en kandidat med bred erfaring som generalist, der kan varetage samtlige almindelige behandlingsområder. Du fungerer som et fagligt fyrtårn for klinikken med ansvar for kvalitet, faglig udvikling og sikring af professionelle patientforløb. På klinikken er der en erfaren klinikkoordinator, der varetager de praktiske og driftsmæssige opgaver, herunder ferieplanlægning og den daglige koordinering af personalet. 

Rollen omfatter planlægning, koordinering og udvikling af arbejdsgange, således klinikkens daglige drift fungerer effektivt, og patientoplevelsen optimeres. Stillingen giver desuden mulighed for at påvirke klinikkens udvikling og sikre et stabilt og professionelt arbejdsmiljø samt opretholdelse af klinikkens høje faglige standarder. 

Kandidatprofil 

Den ideelle kandidat har dokumenteret erfaring med personaleledelse og solide generalistkompetencer. Du skal kunne motivere medarbejdere, tage ansvar og udvise strategisk og kommercielt overblik med fokus på kvalitet og effektiv drift. Det kræves, at du har stærke relationelle kompetencer og evnen til at skabe engagement og trivsel, så der opretholdes et positivt arbejdsmiljø. Erfaring som klinikchef eller i en tilsvarende ledelsesrolle inden for tandlægebranchen er en fordel, ligesom undervisnings- eller vejledningserfaring også vil blive vurderet positivt. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S 

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Sine Fæste på e-mail sfm@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S