Inklusionspædagog til Guldberg Skole (barselsvikariat)
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Postnummer
- 2400 København NV
Brænder du for at arbejde med elevers trivsel og læring, og kan du se dig selv udfolde dine pædagogiske og sociale kompetencer inden for folkeskolens ramme, så er det dig, vi står og mangler.
Vi søger en inklusionspædagog til et barselvikariat pr. 1. august 2026.
Vi forestiller os, at du har et godt praksiskendskab til relationsarbejde, så alle børn oplever at være inddraget i fællesskabet.
Du bliver en del af et inklusionsteam, som arbejder sammen om skolens inklusionsopgave og vil have en særlig tilknytning til 0.-2. årgang med særligt fokus på overgangsopgaven i de forskellige overgange, der er i løbet af barnets første år i skolen.
Vi forestiller os, at du har et godt praksiskendskab til at arbejde forebyggende med børn og unge samt at kunne håndtere de mange akutte situationer, der kan opstå i løbet af en skoledag sådan, at alle børn oplever at være inddraget i fællesskabet. Vi samarbejder således, at ingen oplever at stå alene med en opgave.
Dine vigtigste opgaver som inklusionspædagog er at varetage opgaver relateret til børn og unges trivsel på skolen, herunder omsorg og kontakt samt at sparre med lærerne om og deltage i konkrete forløb, som retter sig mod stimulering og udvikling af fællesskab, sociale og personlige kompetencer hos eleverne.
Siden den 1. august 2025 har Københavns Kommune igangsat en plan om at segregere færre elever og i stedet arbejde med de fællesskaber, der i almenskolen – denne opgave er en af de opgaver, som inklusionsteamet er med til at understøtte.
Se mere på Skoler og dagtilbud, der kan mere for flere | Skoler og dagtilbud, der kan mere for flere
De øvrige opgaver er at understøtte enkelte eller grupper af elever i at strukturere hverdagen samt varetage særligt samarbejde med enkelte eller grupper af forældre til børn i vanskeligheder, herunder at være tovholder på elevsager.
Om os
På Guldberg Skole er vi optagede af at udvikle skolen ud fra Mette Molbæks didaktiske model. Vi forholder os således undersøgende til egen praksis, og nye tiltag tænkes ud fra ‘de fire dimensioner’ med barnet i centrum.
Vi lægger vægt på at være et stærkt, sundt og åbent fællesskab. Karakteriseret ved interesse og omsorg for hinanden samt en professionel tilgang til opgaven i en god stemning. Vi er fokuseret på opgaven, men vægter samtidig den sociale trivsel for både voksne og børn. Vi tror på, at udvikling og trivsel skabes i den daglige interesse for fag, relationer og klasseledelse. Vi er samarbejdende og inddragende i forhold til forældrene.
Guldberg Skole er en folkeskole med stærk lokal opbakning. Skolen ligger på Indre Nørrebro. Vi har 660 elever og 70 ansatte, heraf 60 lærere og pædagoger. Skolen er afdelingsopdelt på to matrikler.
Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har et tæt og stærkt samarbejde med skolens KKFO og klub.
Guldberg Skole er et fællesskab, hvor alle har en plads. Den enkelte styrkes og udvikles til at kunne bevæge sig uden for skolens trygge ramme med et fagligt, socialt og personligt afsæt for at bidrage til, værne om og sætte sit præg på den verden, vi alle er en del af.
Du kan se mere om Guldberg Skole.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Christina Stenius på 23 42 96 41.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag.
Søg via linket senest søndag den 31. maj 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 24.