IT-supporter til SaaS retailplatform
- Virksomhed
- C 1ST ApS
- Postnummer
- 5000 Odense C
Vil du arbejde tæt på et softwareprodukt, hvor din indsats har direkte betydning for tusindvis af butikker? Hos Customers 1st søger vi en IT-supporter, der vil være første kontaktpunkt for vores kunder og arbejde hands-on med support, onboarding og teknisk
problemløsning.
Om rollen:
Du bliver en del af vores supportteam og får en central rolle i dialogen med vores kunder. Dit fokus er at hjælpe dem hurtigt og
professionelt videre – både teknisk og menneskeligt.
Dine primære opgaver
– Teknisk support af eksisterende kunder via telefon, chat og fjernsupport
– Onboarding af nye kunder og opsætning af systemet
– Fejlsøgning i software, integrationer og hardware (Windows, printere, scannere)
– Opsætning og support af integrationer til regnskabssystemer og webshops
– Udarbejdelse og opdatering af guides og hjælpedokumentation
Du arbejder fra vores kontor i Odense C og er i tæt samarbejde med både kolleger i support og resten af organisationen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du trives i en rolle med kundekontakt og tekniske udfordringer, og at du kan bevare overblikket – også når der er travlt.
Krav:
– Dansk i tale og skrift
– Professionelt niveau i engelsk
– Teknisk forståelse og interesse for IT, software og hardware
– Erfaring med IT-support, teknisk support eller kundeservice (uddannelse som IT-supporter er en fordel)
Nice to have:
– Erfaring fra retail, POS-systemer eller SaaS
– Kendskab til webshops eller regnskabssystemer
– Erfaring med telefonbaseret kundeservice
Om Customers 1st
Customers 1st er en softwarevirksomhed i vækst med base i Odense. Vi udvikler en samlet retailplatform, som dagligt bruges af tusindvis af butikker til bl.a. POS, betaling, lagerstyring og kundehåndtering. Vores produkt er forretningskritisk for kunderne – og derfor er god support afgørende.
Vi har en uformel kultur, fl ad struktur og fokus på faglig og personlig udvikling.
Det praktiske
– Fuldtidsstilling
– Grundig oplæring i systemer og arbejdsgange
– Frokostordning, fleksible mødetider og sociale arrangementer
– Arbejdstid: Man–tor: 08.00–16.00 / Fre: 08.00–15.00
– Arbejdsplads: Odense C
Ansøgningsproces: Send i første første omgang et personligt, motiveret CV til: info@c1st.com
Vi holder samtaler løbende og inviterer relevante kandidater til en uformel snak over en kop kaffe.