Koordinator med mening

Oprettet 21/04/2026 Dagtilbud Søndermark
HorsensFuldtidFastansættelse

Bliv koordinator i dagplejen – og vær med til at skabe tryghed og overblik i hverdagen
Er du relationsstærk og går med en planlægger i maven? Vil du medvirke til en fortsat effektiv og tryg organisering af dagplejen i Horsens Kommune? Vi søger en ekstra koordinator, der sammen med den nuværende koordinator har fokus på koordinering af fravær og gæstepasning i dagplejen.
Om stillingen:
Som koordinator får du ansvaret for at håndtere sygemeldinger og placere børn i gæstepasning i halvdelen af den kommunale dagpleje. Dagplejerne i Horsens Kommune ledes af de lokale dagtilbud, men vi samler nu koordinatorfunktionen. Du bliver sammen med den nuværende koordinator ansat i tilknytning til Dagtilbud Søndermark og samarbejder tæt med dagplejere, ledere og forældre i hele kommunen for at medvirke til en tryg og overskuelig hverdag i dagplejen.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt Børneuniverset, Dagtilbud Søndermark, Lindvigsvej 4, Horsens. Indimellem vil du have behov for at besøge dagplejere og dagtilbud rundt i kommunen. Arbejdsdagen starter som udgangspunkt kl. 5.45.
Dine primære arbejdsopgaver:

  • Tage mod sygemeldinger
  • Fordele børn i gæstepleje ved andre dagplejere og eventuelt mod vuggestuerne.
  • Planlægge den kommende dag ved længerevarende sygefravær
  • Planlægge gæsteplacering ved kendt fravær som kursus eller ferie
  • Anvende IT-programmer til registrering af fravær, placering af børn, kodning af bl.a. ferie, fritvalgsdage og omsorgsdage
  • Registrering og overblik over bl.a. dagplejernes afspadsering og ferieregnskab.
  • Kommunikere effektivt med både forældre og dagplejere omkring placering af børn på telefon og via AULA.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med lignende arbejde, hvorfra du har erfaring med at skabe en høj grad af struktur og overblik
  • Kan håndtere flere opgaver samtidig og bevare roen i en travl hverdag
  • Har gode kommunikative evner og kan samarbejde med mange forskellige aktører
  • Er fortrolig med IT og hurtigt kan lære nye systemer

Vi tilbyder:

  • En vigtig og afvekslende rolle i dagplejen med fokus på koordinering og kommunikation
  • Et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø. Du vil blive oplært af nuværende koordinator.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter HK’s gældende overenskomst

Ansættelse pr. 1. august 2026. Stillingen er på 35-37 timer. Der er tilrettelagt en konstruktiv onboarding proces.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Hanne Suhr Thorstein på hsth@horsens.dk / 24634238 eller dagtilbudsleder Line Nørgaard i Dagtilbud Søndermark på lnsk@horsens.dk / 21671116.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er den 17.05. 2026 klokken 23.59 (evt. tidligere). Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 26.05 fra kl. 11.

Afdeling:
Dagplejen/Dagtilbud Søndermark

Arbejdssted:
Dagtilbud Søndermark
Børneuniverset
Lindvigsvej 4
8700 Horsens
Kontaktperson vedr. opgaven:
Hanne Suhr Thorstein
Telefon:
24 63 42 38
Kontaktperson vedr. ledelsen:
Line Nørgaard
Telefon:
21 67 11 16

Ansøgningsfrist:
17. maj 2026

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.