ScanPeople søger Intern Sælger & Ordrebehandler til Munters A/S i Farum
- Virksomhed
- ScanPeople
- Postnummer
- 2630 Taastrup
Om Munters koncernen
Munters er en international teknologivirksomhed drevet af løsninger hvor bæredygtighed og miljøhensyn spiller en stor rolle: Dedikation til at reducere emissioner og levere energieffektive klimaløsninger. Munters er baseret på tanken om, at man efterstræber udnyttelse af de eksisterende ressourcer bedst muligt, med mindst muligt tab – hvad enten det drejer sig om energi, råstoffer, afgrøder eller produktionsdyr.
Munters er en fuldt ud moderne virksomhed med tydelige holdninger til lighed, mangfoldighed og kønsdiversitet. Dette sikres bl.a. via koncernens Group Vice President for People, Culture & Sustainability.
Om Munters A/S i Farum
Hos Munters i Farum bliver du bindeled mellem salg, kunder, produktion, lager og logistik. Du får ansvar for at understøtte salgsorganisationen og sikre høj kvalitet i hele ordreprocessen – fra første kontakt til levering og fakturering.
På kontoret i Farum er der ca. 15 ansatte. Her er et fleksibelt og rart arbejdsmiljø, hvor mange medarbejdere har været ansat i op til 35 år. Der er aktiviteter såsom fredagsmorgenmad, firmaudflugter samt personalegode som massage, sundhedsforsikring og firmapension.
ANSVARSOMRÅDER
Som Intern Sælger/Ordrebehandler får du en nøglerolle i at understøtte salget og reducere den administrative proces for den eksterne salgsstyrke. Du følger ordren hele vejen gennem organisationen og sikrer, at alle detaljer er korrekt registreret og koordineret.
Dine primære ansvarsområder omfatter:
• Modtagelse og registrering af ordrer – fra både eksterne sælgere og direkte fra kunder
• Opfølgning på åbne tilbud og salg af mindre anlæg (via mail og telefon)
• Allokering og reservation af varer til lager og kundeordrer
• Klargøring samt pakning af produkter til forsendelse
• Samarbejde med transportører og logistikpartnere
• Udarbejdelse og fremsendelse af fakturaer
• Håndtering af fabrikkens tekniske tegninger til godkendelse og øvrig projekthåndtering i forbindelse med afvikling af system-ordre.
DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE BAGGRUND
Du har erfaring indenfor internt salg, ordrebehandling, kundeservice eller en lignende funktion med bred kontaktflade. Erfaring fra en virksomhed med tekniske produkter er en fordel.
Derudover ser vi gerne, at du:
• Har arbejdet med ERP-systemer evt. IFS, CRM-systemer eller evt. Salesforce.
• Arbejder struktureret og har sans for detaljen
• Trives i et tværgående samarbejde med salg, lager og supply chain
• Kommunikerer klart og professionelt på engelsk (koncernsprog)
Som person er du serviceminded, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret. Du motiveres af at skabe overblik, sikre fremdrift og bidrage til en professionel oplevelse for både kunder og kollegaer. Du er omstillingsparat, da Munters er en innovativ koncern i løbende udvikling.
MUNTERS TILBYDER
En central funktion i en global virksomhed med 6000 ansatte, der er førende indenfor energieffektive luftbehandlingsløsninger. Du bliver en del af en uformel arbejdsplads i Farum med fokus på samarbejde, kvalitet og faglighed.
Du får mulighed for at udvikle dig inden for yderligere tekniske fagområder i en organisation med stærke værdier og et tydeligt fokus på bæredygtighed. Rollen giver reel indflydelse på både kundetilfredshed og den operationelle kvalitet i ordre flowet.
SØG STILLINGEN
Klik på “Søg Stilling” og vælg derefter “Opret Bruger” eller “Log ind.”
Vi modtager ikke CV eller ansøgninger pr. mail. Ansøgning skal ske via vores online rekrutteringssystem.
Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet, og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.
Vi ser frem til at høre fra dig!
UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER
Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her:
https://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/
Om ScanPeople
ScanPeople er et specialiseret rekrutterings- og vikarbureau med fokus på tekniske, administrative og kommercielle stillinger. Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder og matcher kvalificerede kandidater med spændende karrieremuligheder. Vores tilgang er professionel, ordentlig og relationsbaseret – vi følger processen hele vejen fra første dialog til opstart i nyt job.