Sekretær søges til et lille fagforeningskontor
- Virksomhed
- Silkeborg Lærerforening
- Postnummer
- 8600 Silkeborg
Vi søger en engageret og serviceminded sekretær til en alsidig stilling med mange kontaktflader og varierende opgaver.
Om stillingen
Vi er et lille fagforeningskontor med to faste politisk valgte. Vi har omkring 1200 medlemmer.
Vi har ugentlige bestyrelsesmøder og månedlige møder for tillidsrepræsentanterne i kommunen.
Som sekretær vil du få en central rolle i den daglige drift og administration. Stillingen er på 25 timer ugentligt mandag til fredag, svarende til ca. 28 timer i gennemsnit over 40 arbejdsuger årligt. Timetallet kan være mindre, hvis det ønskes. Der skal holdes ferie i skoleferier.
Dine opgaver vil bl.a. være:
-
Løn- og vederlagsadministration
-
Planlægning og koordinering af arrangementer samt håndtering af tilmeldinger
-
Udarbejdelse af diverse oversigter og administrative opgørelser
-
Indkøb til kontor og mødeaktiviteter
-
Daglig klargøring og oprydning i forbindelse med diverse møder
-
Telefonbetjening og generel medlemskontakt
-
Løbende kontakt med hovedkontor
-
Arbejde i medlemssystem
-
Bogholderiopgaver
-
Sekretærbistand for de politisk valgte
-
Eventuelt lettere sagsbehandling
Vi forventer, at du:
-
Har erfaring med administrative opgaver og bogholderi
-
Er fortrolig med IT-systemer og hurtigt kan sætte dig ind i nye
-
Er serviceminded og imødekommende
-
Har gode samarbejdsevner og trives med mange kontaktflader
-
Arbejder struktureret og selvstændigt
Vi tilbyder:
-
En alsidig og selvstændig stilling
-
Et uformelt arbejdsmiljø
-
Et netværk med andre ansatte sekretærer i de andre kredse.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med HK.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig på trst@dlf.org eller på 86816900
Ansøgningsfrist: 5. juni kl. 12.
Tiltrædelse: 1. august 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.